- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Det unge Tyskland /
88

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Börne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

de fire Aar, i hvilke Börne forestod Udgivelsen af
«Die Wage», overtog han desuden Redaktionen af
to Dagblade, først af «Zeitung der freien Stadt
Frankfurt», som han paa Grund af Censurens
uophørlige Plagerier maatte opgive allerede efter
tre Maaneders Forløb, saa af Bladet «Die
Zeit-schwingen», der blev undertrykt ved et Magtbud,
samtidig med at der idømtes Redaktøren en
kortvarig Fængselsstraf. Börne rejste nu for første
Gang til Paris, hvorfra han en Tid lang leverede
Korrespondancer til Cottas forskjellige Tidsskrifter,
men vendte dog allerede 1822 tilbage til Tyskland,
hvor en lang og farlig Sygdom udtømte hans
pekuniære Hjælpemidler og tvang ham til at
henvende sig om Bistand til sin Fader.

Denne var yderst misfornøjet med ham. Af
sine andre Børn havde han Glæde; men denne
Søn, Doctoren, der Intet kunde fortjene, havde,
paastod han, allerede kostet ham store Summer,
og var dog ikke blevet andet end Forfatter af
Artikler og Skrifter, hvis Tendens aldeles ikke
billigedes af hans Velynder, Fyrst von Metternich i
Wien. Hvad skulde han skabe sig Fjender for!
angribe de Store! Passede det for hans
Samfundsstilling? Hvad var han overhovedet i Verden,
siden han tillod sig at føre saa stort et Ord?
Nu kunde han have været Læge og have samlet
sig Praxis, eller været Advokat og have ført
Rothschilds Processer. I Stedet skrev han Tids-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 02:23:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/6/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free