Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hende rettede lian sine sidste Ord: «De har voldt
mig megen Glæde.»
Jeannette Wolil’s — efter Börnes eget
Udsagn veltrufne — Billede viser en Kvinde med
langligt Ansigt, regelmæssige, tiltalende Træk. høj
Pande, sjælfuld, smukt skaaren Mund og noget
tindrende Inderligt i Blikket; den stærke Hage
tyder paa Energi. Hendes Stemme skal have
været ualmindeligt velklingende. Hun har ikke
været nogen udpræget original, endmindre nogen
produktiv Natur, men hun har været en af de
Kvinder, der helt kunne gaa op i Hengivenhed
for en Mand. Hun har overfor Börne som
Skribent besiddet den for Kvinden saa naturlige
Egenskab at indgyde Manden Tillid til sig selv, hun
har taget en nedsættende Ytring af ham om egne
Evner eller Fortjenester saa ilde op, som var den
ble ven sagt af en anden. Hun har været hans
Trøst i Menneskeskikkelse. Han havde i hende
det Væsen, han kunde stole ubetinget paa, betro
Alt uden Fare for nogensinde at misforstaas,
endsige forraades eller udleveres, og henvende hele sin
Forfattervirksomhed til. Hun var ham en
Abbreviatur af det ideale Publikum, for hvilket
han skrev.
I et af sine fortrolige Breve har han erklæret
sin Følelse for Jeannette karakteriseret paa et
Sted i «La nouvelle Héloise», som lyder: «Det
er den rørende Forening af levende Modtagelig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
