Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Börne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
redde Polen.» Saa afbryder lian sig med et
Spørgsmaal: «Ak, gives der da en Gud? Mit
Hjerte tvivler endnu ikke, men Ens Hoved kan
nok føle sig svagt, og selv om han er til — livad
nytter da en evig Gud det forgjængelige Menneske?
Var Gud dødelig som en af os ... da vilde
lian regne med Tiden og Livet, vilde ikke øve saa
sildig Retfærdighed, ikke først betale de fjerne
Efterkommere, hvad deres Eorfædre havde at fordre.
Friheden kan og vil sejre, før eller senere; men
hvorfor sejrer den ikke strax? Den kan sejre en
Dag efter Polens Undergang; maa Ens Hjerte ikke
briste derover . . . Gives der saa en Gud? Er
det at øve Retfærdighed? Vi afsky Menneskeædere,
dumme Vilde, der dog kun fortære deres Fjenders
Kjød. Men at den hele Nutid med Legeme og
Sjæl, med Glæde og Lykke, med alle sine Ønsker
og Forhaabninger bliver martret, slagtet og
sönderhugget, for at Fremtiden kan blive mæsket med
den — dette Menneskeæderi tinde vi os i.» (Börne
III 159, 60.)
Faa Dage efter vender han imidlertid tilbage
til sin en Gang tilvante Gudstro og sin af alle
Skuffelser uanfægtelige Optimisme.
Nu og da findes i disse Breve rene
Kande-støberier — saaledes Fantasierne over Følgen af
den Hannoverske Revolte — undertiden Vidnesbyrd
om en rent ud enfoldig Lettroenhed som f. Ex.
naar Börne lader sig indbilde, at det er Metternich,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
