- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Det unge Tyskland /
142

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Börne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Med vaade Øjne trykkede mange mig til deres
Bryst og kunde ikke tale af Bevægelse. Her i
Freiburg var det ligedan. Studenterne begav sig
om Aftenen til mit Hus, sang en Serenade og
raabte: Leve Forsvareren af den tyske Frihed! . . .

Hvad ville mine Recensenter sige dertil, de der
have kaldt mig en daarlig Patriot. Den offentlige
Mening lader sig ikke vildlede.» — Humoristisk
nok blev ikke desmindre ved Hambacher-Festen
hans IThr stjaalet fra ham.

Om Morgenen den 27. Maj satte fra Neustadt
af det uhyre Tog sig i Bevægelse til Slotsruinen
Hambach. Alle var smykkede med sortrødgyldne
Farver, og tilsvarende Faner ble ve baarne foran.
Ogsaa et stort Antal Kvinder med sortrødgyldne
Belter fulgte med. Siebenpfeiffer og den bayerske
frisindede Journalist Wirth var Hovedtalerne. De
fremstilte Folkesuveræniteten som alle Staters
Grundlag og stillede Tysklands nærforestaaende
Republikanisering i Udsigt. Alle de Taler, der
holdtes, udmærkede sig ved største
Lidenskabelighed, skildrede Tysklands Fornedrelse som frembragt
af Fyrster og Aristokrater i Forening. Wirth
udbragte et Leve (som han senere maatte bøde for
med langvarigt Fængsel) for «de forenede tyske
Fristater» og «det forbundne republikanske Europa»
og raabte, idet han svang det Sværd, der var
blevet ham overrakt som Æresgave: Forbandede,
tre Gange forbandede være Tysklands Fyrster!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 02:23:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/6/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free