Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Immermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selvfølelse var denne Isolertlied desuden den
gunstigste Jordbund.
I 1819 blev Immerraann ansat som juridisk
Embedsmand (Divisionsauditør) i Byen Miinster i
Westphalen, en gammel strengt katholsk Provinsby,
i hvilken han fra først af følte sig uensartet med
Alle og Alt. Men her lærte han efter kort Tids
Forløb den Kvinde at kjende, som blev Skjæbnen
i hans Liv.
Elisa von Liitzow var oprindeligt dansk. Hun
var gift med Brigadekommandøren Adolph von
Liitzow, den berømte Fører for det af Körner
besungne Friskarekorps, men født Grevinde
Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekjær paa Langeland, dengang
29 Aar gammel og efter de Samtidiges Vidnesbyrd
henrivende ved Ynde, Anstand, Sjæl og i al
Fornemhed hjertevindende Personlighed. Fra sin
tidligste Ungdom af havde hun gjort et dybt Indtryk
paa de Mænd, der kom indenfor hendes Kreds.
Hun var voxet op som den formentlige Arving
til store Rigdomme, men i ulykkelige Familieforhold;
Faderen og Moderen var bievne fremmede for
hinanden og levede fra hendes fjortende Aar af
adskilte. Grev Ahlefeldt, en Yndling af Frederik
den Sjette, var en fornøjelsessyg Paschanatur med
et vexlende Harem; en Musik- og Theaterven, der
havde et fast Kapel og holdt tyske og franske
Skuespillertrupper paa Tranekjær, saa gjæstfri og
tankeløst ødsel, at selv hans Formuesforhold ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
