Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Den nye Gruppe (Det unge Tyskland og Menzel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for hverandre, og de skiltes hurtigt ad; der var
intet andet Fællesskab imellem dem end det, som
i Reglen lindes mellem Mænd af samme Aldersklasse
og samme Hold, saa de udgjorde langt mindre et
et politisk Parti end et aandeligt Kuld, men
Litteraturen var ligefuldt ikke for dem sit eget Form aal;
de vilde tjenende slutte sig til Tidens bevægende
Magter.
Heri laa det ogsaa, at de ikke indlod sig med
de rene Kunstformer, hverken med episk eller med
lyrisk Poesi og kun sparsomt med dramatisk. De
forgudede alle «Tidsaanden» og hyldede den i
journalistiske og novellistiske Arbejder, i kritiske
Forsøg og Raisonnementer eller i Form af
Rejsebeskrivelser, Rejsenoveller efter Heines og Fyrst
Piickler-Muskau’s Mønster, undertiden ogsaa i langtudspundne
Romaner.
Den uden al Sammenligning kraftigste Aand
iblandt dem var Karl Gutzkow, der fødtes 1811 i
Berlin, en arbejdende, energisk spørgende og
stræbende Aand, de tusind moderne Problemers Mand,
evigt rastløs, en Mellemting af en analyserende
Kritiker og en Poet, men en Aand, hvem Intet
tilfaldt af sig selv og som Intet opnaaede med
Lethed. Hans Væsen var uden Ynde, hans Ungdom
uden Friskhed, hans Prosa uden Rytme. Men han
havde Dristighed, Opfindelsesevne, Forstand og
Fore-tagelsesaand. Han havde Pathos, men ingen Lyrik,
Pointer i Stilen, men ingen Melodi. Hans Sans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
