Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hinanden. Som man ser, er her Spidsen brudt af
det tragiske Motiv.
Først med «Zopf und Schwert» fra 1843
naaede Gutzkow til at skrive et Skuespil, der med
en vis Fornøjelse lader sig se. Stykket har holdt
sig paa tyske Scener, medens det aldrig har kunnet
faa fast Fod udenfor Tyskland, fordi det er en Art
Nationaldrama. Der banker en Preussers Hjerte
deri. Det er Friedrich Wilhelm I og Forholdene
ved hans Hof, som Gutzkow har villet fremstille
i et historisk Lystspil som de, hvormed Scribe i
Datiden gjorde saa megen Lykke. Saa overfladisk
som hos Scribe er dog den historiske Opfattelse
ingenlunde her. Gutzkow har havt Sans baade
for de værdifulde og for de humoristiske Sider af
den gjærrige Familietyrans og spartansk strenge
Monarks Karakter. Men allerede Lystspilformen
gjorde en virkelig Fordybelse i Preusserkongens
Væsen umulig. Og desuden laa det ikke for
Gutzkow, endnu mindre for Laube, at grave i de
historiske Karakterer og Situationer til de stødte
paa den historiske Sandhed i dens Modsætning til
al Vedtægt. De brugte kun det Historiske som
Vehikel for en mere eller mindre sindrigt slynget
Handling. Man behøver derfor kun at tage de
første Bind af Carlyle’s «Frederik den Store» i
Haanden for at møde et saa meget mægtigere og
mere gribende Billed af den barokke Preusserkonge
med de lange Grenaderer, at Gutzkows i Sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
