- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Det unge Tyskland /
366

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ærefrygt for Napoleon er altfor stærkt paavirket
af «Reisebilder». Ogsaa Laube vil have set den
store Kejser som Barn, men er dog ikke sikrere
derpaa end at lian lader det henstaa som uafgjort,
om Synet var Drøm eller Virkelighed; ogsaa Laube
har (i Kavalleristen Gardy) sin Tambour Legrand.

Men vil man have det fulde Indtryk af Laube’s
Ungdomsvæsen, bør man gjennemlæse hans Koman
«Det unge Europa» (4 Bind, 1833—37). Et stort
Stykke af hans Udvikling ligger overskueligt for
En i denne, nu ikke med Urette glemte, Bog, som
kun for Historikeren bevarer en levende Interesse.
Dens tre Dele: Poeterne, Krigerne og Borgerne
er Arbejder af højst forskjellig Art og Værdi.

Den første Del staar helt under Paavirkning
af Heinses «Ardinghello». Det er en Prosahymne
til Kvindens Skjønhed og Kjærlighedens Frihed.
Formen er svært gammeldags. Man maa arbejde
sig igjennem en Koman i Breve, der omspænder
mindst en halv Snes Personers erotiske Skjæbner.
Men Totalindtrykket er det af unge livslystne,
livskraftige Mænds stormende, begejstrede Attraa,
af unge, dristige eller ømme, Kvinders resolute
Hengivelse, af en Slægt, i hvis Aarer gløder en
Frihedstrang, politisk, social, erotisk, der sprænger
alle Former og alle Vedtægter. Vi faa et Indblik
i en digtet, romantisk Verden, Laubes
Ungdomsdrømmes, hvor der er mange Kræfter, megen
ubunden Livsfylde og lutter Illusioner om Verdens-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 02:23:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/6/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free