Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liggjørelse fulgtes efterhaanden af en lang Række
andre, der havde hende til Midtpunkt.
Langt mindre genial, men langt talentfuldere
end Rahel var Bettina von Arnim, der i Aaret
1835 udgav det opsigtvækkende Skrift «Goetlies
Brevvexling med et Barn», som modtoges med
Begejstring.
Medens Rahels Navn erindres paa Grund af
hendes mangeaarige, uafbrudte, men rent private
Virken i det Stille, og medens Bettinas Navn har
Glans af hendes glimrende Talent og funklende
Vid, erindres den tredje Kvinde, som gjorde dybt
Indtryk paa Datidens Mænd og Kvinder, alene
paa Grund af en Handling, et Selvmord. Det er
Charlotte Stieglitz, der i December 1834 dræbte
sig selv, og hvis Livshistorie, Optegnelser og Breve
i 1835 bleve forelagte Læseverdenen af Theodor
Mundt. Hun blev strax Gjenstand for talrige
Studier og Forherligelser af den unge Skole. Især
har Gustav Kuline karakteriseret hende smukt.
Det var desuden, som ovenfor nævnt, hendes Død,
som gav Anledning til Gutzkows «Waily».
Rahel Antonie Friederike Varnhagen (født
Levin, senere bekjendt under Familienavnet Robert)
vkom til Verden i Berlin 1771. Hun synes
for-saavidt at tilhøre en helt anden Epoke end
Julirevolutionens; men først efter sin Død blev hun
en offentlig Personlighed og traadte gjennem det
trykte Ord i Forhold til Publikum og Datidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
