Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pauline Wiesel, Prins Louis Ferdinands Veninde;
hun er paa en Gang- liendes, hendes cyniske Mands
og hendes fyrstelige Elskers Fortrolige. Hun holder
oprigtigt af en reaktionær Vellystning som Friedrich
Gentz; hun lykønsker ham med Varme, da han,
over GO Aar gammel, har vundet Fanny Elslers
Kjærlighed; hun ser i ham det lysende Prosatalent
og Politikeren, der i et afgjørende Øjeblik havde
havt national Betydning. Menneskene er for hende
paa Goethe’sk Vis Naturprodukter.
At hun imidlertid, strængt sædelig og politisk
frihedselskende, som hun var, havde kunnet hæve
sig til en saadan Højde af Fordomsfrihed og
op-naa en saa vid Horizont, det beroede paa, at hun
var født paa et Fristed udenfor Samfundet, nemlig
i et velhavende jødisk Hus i Berlin.
Et Par Aarhundreder igjennem havde i det
gammeldags stive, intolerante Preussen de
fremmede, foragtede, krumnæsede Familiefædre siddet i
Vexelerbutikerne og uden Sans for Andet end Penges
Værd lagt Thaler paa Thaler, kjøbt Obligationer
og tilsidst nu og da laant Fyrsterne Penge. De
var i al deres Rigdom uvidende, orthodoxe,
overtroiske. Saa brød i Oplysningsperioden Moses
Mendelsolms Virksomhed ind over dem. Deres
Religiøsitet blev en ædel Rationalisme, og de
forstod, hvad Kundskab og Dannelse betyder. Ved
det attende Aarlmndredes Slutning allerede havde
de givet deres Sønner en helt ny Opdragelse, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
