Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der. Her kom de lokkede af Tonens Ligefremhed
og Damernes Vid. Det var en Zigeunerverden
uden Bohémelivets Raahed. Det var det første
Gjennembrud af Verdensborgeraanden i det
gammelpreussiske Berlin.
I disse Kredse voxer Raliel op. Allerede et
enkelt Venskab udmærker hende, det med hendes
Jævnaldrende, den daværende Ungdoms Helt, Prins
Louis Ferdinand, Søn af Frederik den Stores yngste
Broder, en ridderlig og kunstnerisk Natur med
dumdristigt Mod og forfløjne Sæder, en ypperlig
Musiker og ypperlig Ryttergeneral. Goethe har
skildret ham i sin Bog om Felttoget 1793.
Fransk-dannet var han som alle preussiske Prinser den
Gang, og det i den Grad, at han (som man af
hans offentliggjorte Breve ser) ikke kunde skrive
Tysk orthografisk, men han var ligefuldt en
lidenskabelig Fjende af Napoleon og brændte efter at
maale sine Tropper med hans. Som i sin Tid
Prinsen af Homburg trodsede han en Ordre om
Tilbagegang, og lod sig i sin Harme over
Nederlaget ved Saalfeld — negtende at flygte, negtende
at overgive sig — hugge ned af franske Husarer.
Han betroede Raliel sine vilde Kjærlighedseventyr
og finder under sin Sorg over en uværdig
Elskerinde Trøst i stille, fornuftige Samtaler med hende
som med en Søster.
Ikke altid kunde hun give Andre Trøst. Hun
trængte i sin Ungdom selv altfor stærkt dertil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
