- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Det unge Tyskland /
392

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

delser.» Det var sandt, lmn havde havt et
sygeligt Legeme, en tungsindig Ungdom, en haard
Fader og havde lidt tidlige Ydmygelser. Hun var
— paa en næsten uværdig Maade — ulykkelig
over at være født Jødinde; hun kalder det en Dolk,
som et overnaturligt Væsen i Fødselsøjeblikket har
stødt i hendes Hjærte. Der rørte sig ikke en
Fiber i hendes Væsen for det .Religionssamfund,
i hvilket hun ved sin Fødsel hørte hjemme.
Erindringerne var da endnu friske om Fanatismen i
det og Fanatismen imod det. Endnu i 1756 havde
den jødiske Menighed i Berlin udstødt et Barn af
Byen, fordi det havde baaret en Bog for en
Kristen. Og paa den anden Side havde endnu
Moses Mendelsohn ikke kunnet gaa ud med sine
Børn uden at forfølges af Stenkast.

Hendes Fader havde i hendes Opvæxt sat al
sin Forstand og Karakter ind paa at knække det
sarte Barns Egenvilje, og kun ved sit spændstige
Sinds ualmindelige Styrke lykkedes det hende at
bevare sin Ejendommelighed. Hun havde tidligt
Indtrykket af at have lidt saa meget, at der ikke
mere var noget i hende, som kunde knækkes eller
brydes.

Det var uundgaaeligt, at et saadant Væsen
maatte elske med Heftighed og lide Kvaler under
sine Forelskelser, lidenskabelig til det yderste som
hun var. Og to Gange led hun, da hun elskede
heftigst, den bitreste Skuflelse, Følelsen af at blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 02:23:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/6/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free