Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige saa meget det forrige ’Aarliundrede som dette.
Bettina, der er fjorten Aar yngre, optræder forst
et Aarstid efter Raliels Død; hun forener
Komantikens højeste Sværmeri og Usandfærdighed med det
unge Tysklands reformatoriske Tendenser.
Charlotte endelig udretter Intet uden at dræbe sig selv,
hvad Kvinder til enhver Tid have gjort, om end
aldrig af den Bevæggrund som hun.
Men der er dybere liggende Fællestræk. Først
den Uro, som er Tidsalderens; Uro, ikke i udvortes
Jagen, men i Følelsesbevægethed; Uro, ikke i
Nervøsitet som vore Dages, men i evig Selvreflexion.
Dernæst den Ejendommelighed, at Ingen af dem
overtræder Samfundets Skranker, skjøndt Ingen af
dem har Respekt for disse Skranker. Saa den
mærkværdige ideale Troskab hos dem alle mod
Noget udenfor dem: Rahel er Goethes fra sit første
Aandedræt som voxen Kvinde til sit sidste.
Bettina er Goethes i den Grad. at Oprettelsen af det
kolossale Mindesmærke for ham, som hun helligede
sit første Skrift, som hun selv tegnede og lod
udføre i Miniature, i hendes Alderdom lormelig blev
en lix Ide hos hende. Charlotte tilhører den Mand,
hun sexten Aar gammel har valgt, saa hun kun
lever for ham og døer for hans Skyld.
Fælles for dem alle er et Liv i Begejstringen.
Hos den ene ytrer den sig som en stille og hellig
Lue, hos den anden biTder den ud i et Fyrværkeri
af Ideer og Drømmerier, hos den sidste i den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
