Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Tronskiftet i Preussen, Fr. Wilhelm IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligt nok: paa den virkede Hegel især politisk.
Schelling havde i sin Tid betegnet Kunsten som
Aandens højeste Form. At Kunstneren er det sande
Menneske — det var hans og Romantikernes
Grundsætning. Men hvad Kunsten var for Schelling,
det var for Hegel Historien: Frihedsideens evige
Fremskriden, Frihedens store Heltedigt. Og hvad
Kunstværket havde været for Schelling, det var
for Hegel Staten. Over Kunstneren staar for ham
som det sande, fuldendt menneskelige Menneske
Borgeren i en Retsstat.
Den yngste Slægt lærte da nu af den Hegelske
Filosofi at gjøre Statens Reform til sin Opgave.
Det unge Tysklands Mænd holdt den ikke meget af.
For den stod det, som havde disse Mænd hverken
i Filosofi eller Politik holdt Farve, da det kom til
Stykket. Ungdommen fra 1840 fandt det unge
Tyskland altfor belletristisk, altfor epikuræisk, den
vilde ikke mere høre eller istemme den gamle Vise
om Kjødets Æresoprejsning. Heine havde i Atta
Troll ladet den unge Slægt vide, at Karakter uden
Talent kun var en Bjørn; de unge svarte, at
Talentet uden Karakteren kun var en Abe, undertiden
en meget pudserlig Abe, men aldrig meer end det.
At den Hegelske Filosofi nu paany optraadte
som ledende Magt, det blev klart, da «Hallische
Jahrbiicher» som det Hegelske Venstres Organ
blev stiftet af Ruge og Echtermayer. Dette Tids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
