Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Tronskiftet i Preussen, Fr. Wilhelm IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vittigheder. Faderen havde været høj, slank,
sol-dateragtig i Holdning og Gang og Dragt; Sønnen
havde runde fyldige Træk, der mindede om
Dronning Luises, var mere fed end muskuløs, hastig og
ustadig i sine Bevægelser, meddelsom, selskabelig,
evigttalende. Faderen havde været paalidelig;
Sønnen var interessant. Der er for Danske Noget
i Modsætningen imellem dem, som minder om
den mellem Frederik VI og Christian VIII.
Saa ypperlige Opdragere Fr. Wilhelm IV som
Kronprins end havde havt i alt Militært, led han
dog ikke Militærvæsenet. Vel kaldte han sig gjerne
preussisk Officer, men han trættedes ved den Tvang
og det Pedanteri, der uundgaaeligt er forbundet
med Hærvæsen i Fredstid, og han spottede endog
nu og da i ganske uhohenzollernsk Aand
Paradetjenesten. Dog kunde han stundom, ganske mod
sin Vane, blive Fyr og Flamme som Hærfører.
Al denne Militærmusik, al denne Vaabenklirren,
disse Kommandoraab og Salver ved Revuerne satte
ham i en poetisk Ophidselse — engang ved en
stor Manøvre havde han endog, henrevet af krigerisk
Begejstring, fortsat Skinkampen helt ind i Byen
Berlin, ubekymret om den Forvirring, han
fremkaldte, og om de Hundreder af Ruder, der sprang
ved Kanonsalver i Gaderne*).
Dog i Regelen omgikkes Kronprinsen Viden-
*) Priitz: Zehn Jahre, I, 77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>