Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Tronskiftet i Preussen, Fr. Wilhelm IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Berlin for fra Hegels Lærestol at forkynde sin
ii3re Filosofi, den i A aringer med saa megen
Charlatanisme hemmeligholdte, men efter
Reklamerne at domme epokegjorende «Aabenbaringens
Filosofi».
Man gav ham en Indtægt, som endnu ingen
preussisk Universitetsprofessor havde havt — det
hed sig, at den var næsten saa stor som en
Primadonnas i Balletten — og det var visselig ikke
Kongens Skyld, at der trods alle Schellings
Bestræbelser ikke viste sig nogen Udsigt til at faa den
Hegelske Vantro udryddet. I Virkeligheden var
Schellings Optræden en Fiasco. Han følte sig ramt
t
af en hel Ungdoms Foragt. Chr. Kapp skildrede i en
god Bog den kristelige Hoftænkers forskjellige
Forvandlinger fra Ungdommens Dage til da, hans
Frafald fra sig selv, hans Humbugsforsoning af Tro og
Tanke, og Ludwig Feuerbach stemplede ham med
hele sin Stils Energi som det nittende Aarhundredes
filosofiske Cagliostro og hans Filosofi som en
tlieo-sofisk Farce.
Eiclihorn foretog nu en hel Række
Foranstaltninger mod Videnskaben. Han fastsatte for de
preussiske Universiteter et vist Antal normerede
Docentpladser, hvorved han højligt indskrænkede
Privatdocenternes Antal og forøgede Ministeriets
Magt. Han afskedigede Professor Hoffmann (von
Fallersleben) i Breslau, fordi denne i sine
Upolitiske Sange i en uskyldig Form havde skjæmtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
