Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Tronskiftet i Preussen, Fr. Wilhelm IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(se ovenfor S. 32); det lied sig, at den daværende
Kronprins i et hjerteligt Brev havde udtalt den
varmeste Sympathi for Polakkerne og beklaget sin
Mangel paa Evne til at hjælpe. Den Ode,
Her-wegli havde rettet til Kongen, anraabte ham om at
slaa Klerikalismen ned; det overraskede behageligt,
at Kongen altsaa ikke havde følt sig saaret af den.
Under Audiensen, der fandt Sted 19. November
1842, forholdt Herwegh sig noget taus og trykket
af Situationen. Kongen var efter sin Vane
veltalende og meddelsom. Han havde, hed det sig,
omtrent udtalt sig som følger: «Jeg har i Aar
allerede modtaget én af mine Fjender Hr. Thiers
— Thiers havde i 1840 truet med Krig paa Grund
af Stormagternes Partitagen for Sultanen mod
Pa-schaen af Ægypten — men jeg glæder mig mere
over at se Dem. Vi have hver sit Kald at følge,
jeg som Konge, De som Digter. Jeg bliver mit
Kald tro, gjør De ligedan! Intet afskyer jeg mere
end Karakterløshed; jeg agter Oppositionen, naar
den kun har virkelig Overbevisning (wenn sie nur
gesinnungsvoll ist).» — Og idet han med
Hentydning til Herwegh’s Ungdom spaaede ham «en
Da-maskusdag», sluttede han med Ordene: «Indtil da
vil vi forblive ærlige Fjender.»
Hvad der sivede ud i Publikum angaaende
denne Sammenkomst mellem Konge og Digter, vakte
blandt de oppositionelle Skribenter i Datiden dels
barnlig Misundelse, dels barnlig Harme. Man mente,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
