Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV. Den neutrale Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
syntes den yngre Slægt at liøre en tidligere
Jordperiode til. Man var træt af Riddervæsen og
Elskovstjeneste (Minnedienst) i barnligt
konventionelle Former; det Uhistoriske i hans Syn paa
forgangne Tider og det Heldöreagtige i hans
Fromhed fremkaldte Spot. Uden Kongens Bistand
vilde han været død i Mangel som i Glemsel.
Der var en stor Digter, som ikke tilhørte
den romantiske Tid, hvem Kongen i 1841, især
paa Varnhagens Anbefaling, kaldte til Berlin. Det
var Friedrich Ruckert (1789 —1865). Han var
kun et Par og halvtredsindstyve Aar gammel, men
hørte ligefuldt ikke Tidsalderen til. Han stod i
Datidens Litteratur som et Udtryk for den under
alle Forhold uforandrede tyske Universalitet, denne
Evne til alsidig Tilegnelse, til Indsugen og
Efter-gjøren af alle Folkeslags Ejendommeligheder. Han
rystede hele sit Liv igjennem Digte ud af Ærmet
med en Virtuositet som forbauser. Allerede ung
blev lian af Joseph v. Hammer indført i den
arabiske, persiske og tyrkiske Litteratur og blev
1826 ansat som Docent i østerlandske Sprog i
Erlangen, men søgte stadigt at unddrage sig sine
Pligter som Forelæser.
Der er Noget i hans Væsen, som minder om
Goethe’s Stil i Diwan-Perioden, og Noget, der
stammer fra Schlegelerne i deres rastløse Forsken
og Oversætten. Allerede i hans Disputats fra
1811 «Om Filologiens Væsen» mærkes Indflydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
