- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Det unge Tyskland /
467

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV. Den neutrale Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa Vej først til London, senere rundt i Tyskland
Samvittighedsfuldt underretter han dagligt sin
fraskilte Hustru, sin Lucie, om de Fremskridt, han
gjør, og de Vanskeligheder, der møde ham under
Bestræbelsen for at kapre en Arving. Da Forsøget
mislykkes, vender han tilbage til sin Lucie og lever
nogle Aar paany i et kjærligt Samliv med hende,
gaar saa atter paa Rejser og kommer efter henved
sex Aars Forløb tilbage med en dejlig lille
Slavinde, Machbuba ved Navn, som han lader tage
Ophold paa Muskau. Fyrstinden var ikke altfor
tilfreds dermed, skjønt hun havde gjort sig det til
Regel aldrig at plage ham med Skinsyge. Hun
vedligeholdt 70 Aar gammel sin tilbedende
Kjær-lighed til ham, og han var bestandig Godheden,
Aabenheden, Hjerteligheden selv imod hende.

Fyrst Piickler havde aldrig tænkt paa at
uddanne sig som Skribent. Men ved Aaret 1830
fik han den Ide anonymt at udgive Brevene til
Lucie fra sin frugtesløse Brudefart, og disse Breves
i tysk Litteratur saa sjældne Verdenstone, den
indtagende Skjødesløshed i Fremstillingen, som var en
Følge af, at de ikke var beregnede paa Trykning,
Blandingen af Aandsoverlegenhed og Frivolitet
tiltalte i højeste Grad. Som ovenfor nævnt (S. 137)
troede Mange, at de maatte have Heine til Ophav.
Forfatteren var moderne til det Yderste, grundigt
blaseret, politisk vidtgaaende liberal, i Et og Alt
aandsfri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 02:23:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/6/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free