Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og aner i dem. Han er en rigtig Natvægter, der
er dygtigt kjed af sin Gamle derhjemme; hun er
saa grim og har saa mange Rynker i sit Ansigt;
men Husfred er der: hun sover om Natten, han
om Dagen. En rigtig Natvægter er han, der
synger Vægterversene om Lys og Ild; han ser
op til Fangerne, de politiske Fanger, der vise deres
Ansigter bag Jernstængerne og ruske i dem, han
gaar forbi Domkirken med dens Reliquier, hvor
Vinden tuder i Orgelpiberne, saa han gyser og
selv maa le af sin Gysen; det er tyve Aar siden,
han var derinde; han hører ikke til de abonnerede
Søndags-Fromme.
Og dog er han ingen rigtig Natvægter.
Hverken hans Følelser eller hans Meninger passe
ret for hans Stand. Oppe i et Hus er der Bal;
han lytter til Musiken, skildrer Dansen og det
fine Selskabs Manerer. Hvilken Opsigt det vilde
vække, om han i sin Kavaj, med Lygte og Spyd,
med Sneflokker paa Huen, Rim i Skjægget og med
brændende hede, brunrøde Kinder traadte ind
mellem alle Skyggerne der! — Udenfor et andet
Hus holder Ministerens, den almægtige Ministers
Vogn. Kusken er pelsklædt; men de stakkels
ubedækkede Heste skjælve af Kulde, medens deres
Herre spiller Kort indenfor — ret som kunde de
ikke hævne sig, naar han kommer:
Ich rathe dir, lass die Karten ruhn,
Und hiite dich fein, Ministerlein!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
