Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ad den Vej, paa hvilken han var slaaet ind,
drev et metier de dupe. Hvad vandt han ved af
doktrinær Ærbarhed at holde sig tilbage fra alle
ansete Stillinger og høje Pladser! Hvad vandt
Verden ved, at de Higtbegavede af Doktrin
overlod Titlerne, Pengene, Ordenerne, Æresposterne og
Embederne til de Dumme! Var det Midlet til at
forbedre Tilstandene? Hans Attraa var at være
den Herskende paa et kunstnerisk Omraade, udføre
store sceniske Opgaver, lede store Tlieatre, glimre
ved Hoffer, foretrækkes af skjønne Kvinder. Vilde
han kunne opnaa Sligt som landflygtig
Gymnasiallærer, som Korrespondent for «Allgemeine Zeitung»?
Hvem vilde i Længden agte ham som fattig og
uafhængig Journalist, hvem vilde i Tidens Løb
ikke agte ham som indflydelsesrig Hofmand!
Vistnok vilde der blive Skraal, naar han fulgte Kaldet
— blot han ikke havde skrevet det fordømte Digt
til Herwegh! — men her gjaldt det om rolig
Fripostighed, om uigjennemtrængelig Ironi, om smilende
Kulde, om den Overlegenhed, der lod Modstanderne
skraale sig trætte, og den besad han.
Han blev som bekjendt ikke blot en Hofmand,
men i Løbet af sit Liv Chef for en hel Kække af
Hoftheatre — i Stuttgart, Miinchen, AVeimar — og
tilsidst den mægtige Direktør for Burgtheatret i AVien.
Heine, der ikke var streng, men vittig, skrev det
uforlignelige Digt om Dingelstedts «ForhofræderL>,
som begynder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
