Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men i den seneste Tid gaar Forretningen ikke for
ham. Han havde gode Dage, da Pietismen endnu
florerede i Königsberg; thi Guds Velsignelse var
mægtig i de Fromme og de mange gudelige
Omfavnelser satte Frugt, men siden Statskirken nu er
optraadt fjendtligt mod Pietismen, staa hans Kamre
tomme. Han véd snart ingen anden Hedning end
at blive Medarbejder ved den preussiske
Statstidende; thi hvem der ikke kan bruges til andet,
han finder sit Brød ved den Avis. Hans Tjener
Kilian sulter og kræver Mad. Doctoren tilraader
ham at lade sin Mave exstirpere og tager allerede
Kniven frem. Saa vil han aldrig sulte mere, og
hvilke Fortjenester vilde han ikke indlægge sig af
Menneskeheden, hvis han kunde afgive det levende
Bevis for, at Operationen lod sig udføre! Thi
hvad er den Klippe, hvorpaa nutildags Dyden
strander? Hvorfor tog Freiliggrath imod Pension?
Hvorfor lod Dingelstedt sig brændemærke? Maven
var det, Altsammen for Mavens Skyld.
Men i det Samme nærmer sig forklædt som
Tigger Hr. Fiffikus (Schlaukopf). Han deklamerer
i Niebelungenlied-Stilen noget Patriotisk om
Che-ruskeren Hermann, samler ind til Statuen for
Nationalhelten, og da Doctoren er uforsigtig nok til
at kalde denne en Fugleskræmsel, en væmmelig
Skildvagt med et Lærkespid, erklærer Fiffikus ham,
at han skal komme til at undgjælde derfor med
tolv Aars Tugthus i det Mindste. Da de komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
