Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stemme: Mine Herrer! Op paa Tagene! gik Enhver
til sin Post. Denne Kommando, rolig og fast,
og givet med ædel Simpellied, klang forfærdende
gjennem Mørket og virkede med opløftende Magt
ved Forestillingen om den Fare, hvori de begave
sig, som lød den; thi det syntes som om den
almindelige Kamp var i Aftagen og som om efter
en frugtesløs Modstand kun en forsmædelig Død
kunde forestaa dem, idet de enten vilde blive
styrtede ned af Tagene eller falde for Bajonetstød
eller komme til at lide Døden for Bøddelens Haand.»
Varnhagen slutter: «Disse dristige Ynglinges
Heltemod og Besluttetlied var visselig den største
Beundring værd» — vægtige Ord fra en gammel,
krigserfaren Officiers Læber.
Natten mellem den 18. og 19. Marts vare
alle Vinduer i Berlin illuminerede, hvor man byggede
og udbedrede Barrikader. Saasnart Tropperne
derimod rykkede ind i en Gade, blev Alt bælmørkt.
Hvor Soldaterne trængte ind i et Hus, nedsablede
og nedstødte de Alt; mod de Fangne var deres
Raahed middelalderlig. Henad Morgen blev
Garde-Lande værnets Tøjhus taget af Befolkningen; man
fandt Geværerne berøvede deres Pistoner; men alle
Smedde i Friedrichskvarteret arbejdede paa dem
og oprettede Skaden.
Endelig ud paa Morgenen fordeltes
Proklamationen: An nierne lieben Berliner! der søgte at
forklare Gaarsdagens Begivenheder som afstedkomne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
