Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
kjender Vindene, der skulle komme fra denne
Æolssæk’?
„Med dette Guld kunde man gjøre Athen til
Hellas’s uindtagelige Fæstning!" tænkte nogle af de
Embedsmænd, der omgav Perikles.
„Med dette Guld kunde man forstærke Athens
Sømagt. erobre Sicilien og Ægypten, bekrige
Perserne, undertrykke Sparta!4’ tænkte Trierarken.
„Af dette Guld kunde man udbetale os
Festog Skuespilpenge!" tænkte Folket, der fyldte
Havnens Stenterrasser.
„For dette Guld kunde man bygge de herligste
Templer og oprejse de mest glimrende Billedstøtter!"
tænkte den grublende Kunstner ved Perikles’s Side.
Og Perikles, Olympieren. selv? — I hans Hoved,
og i hans alene, vare alle disse Tanker forenede.
Muldyrspandet, der var bestemt til at føre den
gyldne Fragt fra Havnen til Staden, satte sig i
Bevægelse. Atheniensernes Mængde fulgte det. og
efter at Trængselen havde tabt sig, tiltraadte
ogsaa Perikles og Fidias Hjemvejen. Da den største
Del af Folkehoben bølgede efter Skatten, var Vejen
fra Piræevs nu temmelig mennesketom, og enkelte
Gjenstande kunde let tiltrække sig Opmærksomheden.
Paa Marmorpladen af et af de
Gravmindes-mærker, der befandt sig ved Siden af Vejen, sad
to Mænd i en levende Samtale. Den Enes Aasyn
røbede den Vises muntre Værdighed, men den
Andens Træk vare mørke, og ud af hans glødende
Øjne talte en fanatisk Egenraadighed. Den Første
hilste den forbigaaende Perikles med et fortroligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
