Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
hvile paa Alkamenes’s, blev han grebet af en Slags
Uro; og naar han da igjen vilde vende tilbage til
det første Billede, saa forekom det ham, som om
det var ham mindre forstaaeligt end tidligere, og
som om han i Mellemtiden havde tabt
Maalestokken for den rette Bedømmelse deraf. Det var
noget Nyt, som her viste sig f’or Mændenes Blikke.
Endnu kunde de ikke sige, om dette Nye behagede
dem. Endnu vidste de ikke, om det havde Ret til
at behage dem. Sikkert var kun det, at det Gamle
ved Siden deraf nu behagede dem mindre.
Men jo oftere Blikket strejfede fra Alkamenes’s
Billede til Agorakritos’s, og fra dette til hint. des
længere blev det fastholdt af Alkamenes’s. Hvad
der ved dette virkede med saadan hemmelig
Trolddomsmagt. var en Ynde, en Sjælfuldhed, en
Friskhed og Umiddelbarhed ved den levende Form. som
den græske Mejsel hidtil ikke havde naaet og ikke
tilstræbt.
Af Alle hang dog Ingen saa længe, Ingen med
saa glødende Øjne ved de Former, som Alkamenes
her havde stillet til Skue, som Perikles.
„Dette Værk", sagde han tilsidst, „minder
mig næsten om Pygmalions Billedstøtte; det synes
at være besjælet og netop i Færd med at gaa
over fra Marmorets Stivhed til Kjødets Varme og
pulserende Liv."
„1 Sandhed!" sagde Kefalos.
„Agorakritos’s Arbejde er fuldt af hans Mesters, Fidias’s
Aand; kun synes det endogsaa at overgaa hans
Alvor. Men i Alkamenes’s Billede forekommer det
mig, at der er faldet en Gnist fra en fremmed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
