Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
tilstaar det aabent, at en Milesierinde eller hvilken
som helst anden Datter fra de livsglade ioniske
Kyster synes mig langt bedre skikket til at afsløre
den skjønne Naturs Hemmeligheder for
Billedhuggerens prøvende Øje, end Hustruerne og Jomfruerne
fra vort eget attiske Land. Det er ikke ligegyldigt,
hvorledes Billedhuggeren skuer Kvinden; om hun i
frygtsom Undseelse ligner Ormen, der synes at
ville krybe ind i sig selv, eller om hun i fri Ynde
udfolder sit Legemes Skjønhed. Vore
Athenienserinder tilbringer deres Liv under streng Bevogtning
i Kvindeboligens Tilbagetrukkenhed. Vil man nyde
Synet af en Kvinde, der uden Ængstelighed og
uden Frækhed forstaar at henrykke Øjet med sin
Ynde, saa maa man holde sig til disse Ionierinder,
til disse Lyderinder, der kommer herover fra Kysten
hinsides Havet og, idet de ligesom bringer et Pust
med sig fra deres hjemlige Glædefesters skjønne
Ubundethed, forkynder Skjønhedens og Sansernes
muntre Lov."
Mange af de Tilstedeværende gav Alkamenes
Ret og priste ham lykkelig, fordi han havde fundet
en Kvinde som denne Milesierinde imødekommende.
„Imødekommende?" sagde Alkamenes. ..Jeg
véd ikke, hvad I mener; denne Kvindes
Imødekommenhed har sine Grænser — spørg blot
Grubleren dér, Sandhedssøgeren: hendes Ven."
Saaledes talte Alkamenes og pegede paa den
unge Stenhugger, der havde staaet saa tankefuld
paa Vejen til Piræevs men nu imidlertid var vendt
hjem og traadt ind i Gaardsrummet. De
Omkring-staaende saa ved disse Ord af Alkamenes hen paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
