Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
fin, altfor varm og altfor blød til at tilhøre en
mandlig Arni, var det end den mest ungdommelige
og spæde.
Den ene Halvdel af den skjønne Hemmelighed
læste han i Purpurskriften paa Citharspillerens
Kinder, den anden Halvdel af den holdt han, saa
at sige, i Haanden.
Digteren tog ikke fejl. Den Haand, han holdt
i sin. var ingen Ynglings. Det var den skjønne
Aspasias Haand.
Perikles og Milesierinden havde siden deres
første Møde i Fidias’s Hus oftere truffet hinanden
igjen, først hos Hipponikos selv, den godmodige
Fraadser, der var en Yen af Perikles. De saas
hyppigere og hyppigere, og tilsidst havde de helst
villet være uadskillelige. Aspasia iførte sig en
mandlig Dragt og ledsagede nu og da Vennen,
forklædt som „Citharspilleren fra Milet". Saaledes
havde hun i Dag fulgt ham op paa Akropolis. Paa
Vejen havde den tragiske Digter sluttet sig til
dem, og det var gaaet denne den mest aabne og
modtagelige af alle græske Sjæle paa en forunderlig
Maade. Det var ham selv en Gaade, hvorfor dette
Selskab havde virket saa fortryllende paa ham.
Nu saå han Gaaden løst. Forvirret slåp han de a
fine. bløde Haand. Men snart fattede han sig igjen
og sagde med et betydningsfuldt Smil til sin Ven
Perikles: ,.Jeg mærker, at Seernes og Digternes
Gud Apollon endnu bestandig er mig gunstig. Han
har sparet mig den lange Vej til Delfi, ja ikke
engang min natlige Slummer har han afventet for
at aabenbare sig for mig i Drømme. Pludselig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
