Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
til Ynglingen: ..Denne Kvinde har opammet den
lille forældreløse Alkibiades. Klinias’s Søn. hvem
min Ægtefælle som hans nærmeste Slægtning tog
her i Huset, De sunde og kraftige Lakonerinder
er jo overalt søgte som Ammer. Vi har faaet
Amykle kjær. og nu tjener hun som Skafferske
hos os.’4
Den store Lakonerkvinde med de røde Kinder
og den fyldige Barm henvendte i sin brede,
hjemlige Mundart en kort Hilsen til den Fremmede.
Ynglingen besvarede den med et spottende Smil.
og Ammen mønstrede nu paa sin Side med Blikke,
hvori der spejlede sig nogen Tvivl, den foregivne
Stammefrændes line og bløde, næsten yppige
Le-gemsformer.
Da Skaffersken havde fjernet sig, sagde
Telesippe: ..Saa svære bliver disse Lakonerkvinder med
Aarene."
..Hvis hun ikke havde det store Ammebryst,"
sagde Ynglingen, „vilde man holde hende for en
Lastdrager. Nu kan I. for saa vidt det er tilladt
at slutte tilbage fra Ammer til Jomfruer, forestille
jer de unge Spartanerinder, der løber, brydes,
springer, øver sig i at kaste med Diskos og med
Spyd, samt indlader sig i Væddekampe med
Yrng-lingerne. De er stærke og modige, deres Dragt
naår dem næppe til Knæet og er oven i Kjøbet
opkiltet til den ene Side —"
Ubemærket af Kvinderne, havde imidlertid den
lille Alkibiades listet sig ind i Peristylen, havde
betragtet den fremmede skjønne Yngling og hørt
dennes sidste Ord.
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
