Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
for højt, thi hvad Barnet, og i Særdeleshed hvad
Pigen angaar, afhænger dog det Meste af den
Jordbund, i hvilken det voxer op, af den hjemlige
Atmosfære, som det indaander, af de Tings
Skikkelse og Væsen, som det tidlig ser om sig. men
fremfor Alt af Skjæbnen og den Stjerne, under
hvilken det er født.
..Den gode Filammon! jeg tror ikke, at jeg
nogensinde igjen vil komme til at leve med en
Mand i en saa lykkelig Fred som med ham. thi
han stillede ikke længer noget Krav til mit Kjøn,
og jeg endnu intet til hans. Han talte firsindstyve
Aar og jeg ti. Dog syntes han tyve Aar yngre
end han var og jeg ikke saa lidet ældre.
• Da min Fader x\xiokos og min Moder var
døde, optog han som en faderlig Ven og
Formynder mig i sit Hus i Milet. Han var den lærdeste,
viseste, mest veltalende og tillige muntreste Olding
i det glade Milet, den elskværdigste Olding maaske,
som Jorden siden Anakreon har baaret. Jeg véd
ikke, om der gives noget skjønnere Venskab end
imellem en ungdommelig Olding og en tidlig moden
lille Pige. Livets skjønneste Modsætninger søger og
berører her sindrig hinanden. Jeg var til Lidenskab
forelsket i Filammons snehvide lange Sjæg, i lians
klare Øjne, hvoraf alt Verdens Visdomslys syntes
at udstraale, i hans Lyrer og Citharer. i hans
Bogruller, i hans Huses Malm- og Marmorbilleder og
hans Haves herlige Blomsterflor. Hvad ham angik,
syntes han ikke at have mindre Glæde af mig; fra
den Stund af, at jeg blev bragt til hans Hus, bar
han et Smil paa Læberne, som jeg aldrig senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
