Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
lære af Mester Fidias, og hvad Sandhedssøgeren
angaar, der piner Alverden med sine grublende
Spørgsmaal, saa lykkedes det mig til Dels at
forvandle hans falske Beskedenhed til en virkelig.
Endnu manglede dog den Mand, som jeg ikke blot
kunde give dette eller hint, men som jeg ikke
gyste tilbage for at bringe Alt, min hele Sjæl.
Endelig fandt jeg ham. Fra det Øjeblik er jeg
kommet den Esse. hvor den nve helleniske Aands
t/
og Livs Gnister tændes, endnu nærmere end i
Fidias’s Værksted —"
..Og hvor var det?" spurgte Perikles.
„Ved hans Hjerte, der er gift med
Paafugle-mordersken Telesippe!" svarede Aspasia smilende
og lænede med en betydningsfuld Bevægelse sit
skjøntlokkede Hoved til den herlige Mands Bryst.
Denne bøjede sig med et Kys ned til hende
og sagde:
„Mer end en af hine den helleniske Aands
Livsgnister slumrede maaske endnu død og kold i
dette Bryst, Aspasia. hvis du aldrig havde lænet
dit skjønne Hoved til det!" —
Saaledes hengik Timerne for det lykkelige Par
i Sofokles’s Have.
Dagen begyndte at hælde. Buskene duftede
stærkere. Nattergalene begyndte deres Kor i
Grenene. og som om de vilde kappes med Sangen,
lod Cikaderne deres klare Stemmer lvde i Græsset:
c/
Lysorme skinnede i det mørke Løvværk, og
Hespe-ros sprudede Gnister paa Aftenhimlen.
Nu viste Digteren sig paa Ny for at indbyde
Aspasia. I. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
