Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Politikeren eller Nyhedskræmmeren, sidder i en
mennesketom Krog af den længst bortliggende,
nordlige Hal afLykeion et Par paa den langs med
Væggen løbende glatte Marmorbænk. De synes i
deres Tilbagetrukkenhed ivrig at forhandle om
vigtige Sager.
Den Ene er en Yngling af sjelden Skjønhed,
den Anden en ung Mand med en Ansigtsform, der
er hans Fælles meget ulig.
Imellem de Faa, som kom forbi, var der neppe
en Eneste, der ikke blev staaende eller i det Mindste
i Forbigaaende saå sig tilbage for med et
opmærksomt 131ik at mønstre Ynglingens paafaldende
Skjønhed. Nogle vendte endogsaa om eller holdt
sig i Nærheden, for at afvente det Øjeblik, da
Ynglingen for at tage Del i de gymniske Øvelser
— thi i denne Hensigt var han vel her — vilde
kaste sine Klæder og vise sit Legemes Yelskabthed
i hele dets Skjønhed.
Men de, som ventede Sligt, bleve skuffede.
Thi den fortryllende Yngling var ingen Anden end
Perikles’s skjønne Veninde, der i Dag endnu en
Gang havde grebet til den mandlige Forklædning
for at tage en af Vennens Yndlingsværker, det nu
fuldendte Lykeion, i Øjesyn. Hun havde denne
Gang udkaaret sin gamle Bekjendt Sokrates til
Ledsager. At vise sig offenlig med Perikles i denne
Forklædning, gik neppe længer an, da
Hemmeligheden med Citharspilleren i den af Alle kjendte
Mands Følge allerede var gjennemskuet af altfor
Mange. Sokrates havde derfor villig paataget sig,
hvad Perikles maatte nægte sig selv og sin Veninde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
