Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
da de saå den vise Anaxagoras med nogle
Ledsagere komme langsomt op igjennem Hallen.
„Guderne sender os uden Tvivl denne-Mandfc
sagde Sokrates, ..for at han i Forbigaaende kan
redde os ud af Forlegenheden."
„Mener du ikke," svarede Aspasia smilende,
„at Ungdommen maa skamme sig over at spørge
Alderdommen til Raads om Kjærligheden?"
Anaxagoras var, idet han langsomt skred fremad
og nu og da standsede et Øjeblik, netop sysselsat
med at udvikle for sine Tilhørere, at Begyndelsen
til alle Ting var smaa, hinanden indbyrdes aldeles
lignende Smaadele; thi ligesom Guldet bestod af
Guldstøv, saaledes bestod det hele Verdensalt af
de mindste, støvkornsagtige Smaadele, der ved den
i dem alle herskende Fornuft lik det første
tilskyndende Stød til Form og Harmoni. Denne
Fornuft, som han ogsaa kaldte Nus, det vil sige
Aanden, var ikke alene til Stede i det bevidste
menneskelige Væsen, men raadede ogsaa i
Naturlivets tilsyneladende mørkeste Dybder. og Alt var
b esj ælet.
Da Filosofen med sine Ledsagere var naaet
tæt hen til det Sted, hvor Sokrates sad" og
samtalede med Aspasia, vendte han sig af sig selv,
uden at afvente den yngre Mands Hilsen, med et
venligt Blik til ham, thi han kjendte ham og satte Pris
paa ham. Sokrates rejste sig fra sit Sæde og sagde :
„Hvor misunder jeg ikke disse dine Venner
dér, o Anaxagoras, som den hele Dag er i Stand
til at ledsage’ dig og til hvert Øjeblik at slukke
deres Tørst efter Viden af din Kilde. Vi Andre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
