Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
De ildfulde og livlige unge Sind havde lagt
stor Utaalmodighed for Dagen.
Nu begyndte under Pædotribernes Ledelse
Drengenes Øvelser med Væddeløb.
Pædotriberne underviste deres Disciple,
hvorledes de under Løbet skulde holde Has med deres
Aandedrag og med deres Kræfter, hvorledes de
skulde holde Over- og Underkroppen i Ligevægt,
hvorledes de skulde løfte Benene og ligesom
svævende tage lange Spring for med det mindst mulige
Antal af Skridt at gjennemløbe det størst mulige
Rum; ligeledes lærte de Drengene visse taktmæssige
Bevægelser med Armene, der. svarende til
Føddernes Bevægelser, efter deres Mening vare
skikkede til at befordre Hurtigheden af Løbet.
Men, se blot! den lille Alkibiades vilde ikke
vide noget af denne Lære. Han erklærede
Bevægelsen med Armene, hvortil man vilde tvinge
ham, for uskjøn og stredes med Pædotriberne om
Sagen. Godmodig blandede en af Øvelsernes
Opsynsmænd og Styrere sig i Striden, klappede
Drengens Kinder og roste hans Iver for at bevare
den Øjet velbehagelige Skjønhed i Bevægelser og
Holdning, men henviste, hvad det Formaalstjenlige
ved disse Bevægelser angik, til den mauretaniske
Struds’ Exempel, der understøtter sit Løb ved at
bevæge de smaa Vinger og bruge dem som Sejl.
De nøgne Drenge ilede mod Maalet med et
glad Skrig, der bestandig blev stærkere og
stærkere, jo mere de nærmede sig til Maalet, Flere
Gange blev Væddeløbet gjentaget — altid var den
unge Alkibiades den Første ved Maalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>