Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
for at vinde Pris og Ære. Det var din Fejl, at
du et Øjeblik aldeles forglemte, hvad du egenlig
vilde her, og indlod dig paa Biting, der havde til
Følge, at du, i Stedet for at bedække dig med
Ære, med Skam og Skjændsel maatte flygte ud af
Gymnasiet."
For første Gang i Livet lærte Nogen den lille
Alkibiades at se Loven for god og rigtig Opførsel
ikke som en vilkaarlig og ydre Trusel men som
noget i ham selv Levende, som en indre Stemme
i hans eget Bryst.
I det Hele taget laa der Noget i disse
Sokrates’s Ord saavel som i den Tone. hvori de bleve
sagte, der indgød Drengen Tillid. Han saå Manden
alvorlig og tavs ind i Ansigtet, han saå ham ind i
de milde, venlige brune Øjne, og hans Tillid blev
i samme Øjeblik næsten ubevidst til en Sympathi,
som han hidtil ikke havde følt for noget Menneske.
Nu saå man de Folk. der søgte den lille
Alkibiades, nærme sig. Perikles, ledsaget af
Gymnasi-arken, var imellem dem.
Paa Ny begyndte Drengen at skjælve.
„Vær ikke bange!" sagde Sokrates; „jeg skal
med Gudernes Hjælp prøve paa at udsone dig med
alle disse slemme Fjender og Forfølgere."
De Kommende gjenkjendte Sokrates og klynget
op til ham, indhyllet i hans Himation, Drengen,
som de søgte. Det var, som om man saå den
unge Akillevs sammen med sin Lærer og Opdrager,
den plumpe godmodige Kentavr.
Da Perikles og Gymnasiarken sammen med de
Øvrige vare naaede hen til Sokrates, sagde denne:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
