Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
dags Fuskeri vilde allerede Argelades ikke mer
have billiget!" — Saaledes udraabte Alkamenes,
dadlede endnu særlig dette eller hint. og syntes i
sin Iver ikke utilbøjelig til at slaa Disciplens
Billede i Stykker, thi Sligt var han i Stand til at
gjøre, naar Lidenskaben kom over ham.
Agorakritos traadte til og tog. som oftere før,
den ilde Behandlede i Forsvar mod Brushovedet
Alkamenes. Denne blev blussende rød og gav et
heftigt Ord til Svar.
Men i samme Øjeblik nærmede Fidias sig og
i Følge med ham et Par. der ikke var helt
fremmed i Fidias’s Værksteder.
Hvorledes skulde vel Perikles og Aspasia have
kunnet nægte sig nu og da at kaste et Blik paa
alt det Store, der her i Stilhed fødtes og jnodnedes!
De kom og traf Mesteren midt i Sværmen af
hans Disciple og Hjælpere, midt iblandt Lermodeller,
halvt tilhuggede Brudstykker og Marmorblokke; de
traf ham tavsere, barskere, mere grublende og
hensunken i sig selv end nogensinde før.
Da Alkamenes lik Øje paa Milesierinden.
bestræbte han sig for at synes ligegyldig og munter
samt for at skjule den endnu ikke helt overvundne
Uvillie, som han ved det flygtige Møde paa Agora
havde ladet sig henrive til at give Udtryk. Men
den mørke Agorakritos gjorde sig ingen Ulejlighed
med at dølge det Nag, som han endnu bestandig
bar i sit Hjerte mod Aspasia. Han gik til Side og
spildte ikke et Ord paa de ædle Gjæster.
Da disse ved deres Indtrædelse havde hørt
Slutningen af Alkamenes’s og Agorakritos’s Ordskifte,
lti*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
