- Project Runeberg -  Aspasia. en kunstner- og kjærlighedsroman fra det gamle Hellas /
271

(1879) Author: Robert Hamerling Translator: Otto Borchsenius With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

271

..Saaledes er ogsaa du den, jeg stedse helst
ønsker mig!" sagde han.

„Derinde i Hipponikos’s Hus", vedblev han,
„vil du træffe Korevterne og Kormesteren og maaske
ogsaa allerede begge dine Medspillende, Demetrios
og Kallipides. Hipponikos har til i Dag sat dig
Stævne i sit Hus, for at vi der alle kan mødes og
fordele Rollerne, samt forberede Alt hvad der er
nødvendigt, for at skaffe vor Tragedie Sejren. Lad
os derfor gaa ind; Hipponikos venter dig med
Utaalmodighed."

De to Mænd bankede paa Porten og bleve
indladte. Hipponikos modtog Polos med stor Glæde
og indbød ham øjeblikkelig til at være hans Huses
Gjæst for den Tid han vilde tøve i Athen.

„Vil du", svarede Polos, „til alle de andre
Ulejligheder og Bekostninger, som du i dette
Øjeblik har, ogsaa bebyrde dig med denne?"

..Denne nye Byrde," sagde Hipponikos, „selv
om det var en saadan, vilde jeg ikke anse det for
værd at tale om. Men du har ikke Uret, naar du
siger, at jeg ikke har saa faa Ulejligheder og
Bekostninger at bære, siden jeg fik „Antigones"
Koregi tildelt af Arkonten. Dér skulde først de
nødvendige Sangere og Musikere hverves, og nu
har jeg dem allesammen her i Huset, og disse
Folk vil betales og beværtes, og hvordan beværtes?
Med Mælk og Honning og lutter søde Sager, for
at ikke deres Struber skal blive hæse! Man kunde
saamænd ikke fodre og pleje Nattergale i Bur
mere omhyggelig, end jeg fodrer og plejer disse
Fyre. Dernæst skulde Pragtklæderne skaffes til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:43:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hraspasia/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free