Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•283
,.I dette sidste Punkt siger du noget Smukt
og Rigtigt!*4 bemærkede Anaxagoras. ..Men hvad
de bræmmede, safranfarvede Klædninger og
saadanne Ting angaar, som Telesippe ikke vil eller
ikke vilde modtage, saa er dette, fornuftig set,
D aar skab og uædel Attraa. Al slig
Skjønlieds-dyrkelse er af det Onde. Kvinde er Kvinde, siger
jeg dig. I Visdommens Navn: Lad dit Sværmeri
for den skjønne Milesierinde Aspasia fare!"
„Er det min Skyld," spurgte Perikles smilende,
„naar Skjønheden paa Jorden er blevet udrustet
af Guderne med større Magt end Visdommen?"
Den samme Dag, paa hvilken denne Samtale
fandt Sted. hændte der sig Noget, som, hvis
Pe-rikses tilfældig havde set det, vilde have faaet ham
til at studse, gjort ham betænkelig, rystet hans
Tro paa Milesierindens Fortræffelighed, ja maaske
endogsaa have forvandlet hans Begejstrings klare
Flamme til en osende Røg. som naar en af Arnens
Brande pludselig bliver overhældt med Vand.
Fra Aspasia til Digteren Sofokles, og fra denne
til Milesierinden var der allerede gjentagne Gange
gaaet hemmelige Bud. Ja en Gang havde man i
Aftenskumringen set Digteren selv stjaalent betræde
det Hus, hvori Perikles’s skjønne Veninde boede.
Men i Dag hændte det sig, at Aspasia ved sin
Hjemkomst til sit Hus var ledsaget af en Mand.
som de spejdende Naboer i Halvmørket holdt for
Perikles.
Det var imidlertid Sofokles. Efter at være
naaede til Husets Dør, stod de begge et Øjeblik
stille. Overvejede de maaske, om Ledsageren skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
