Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•298
for at du kan kjende den Kvinde, der ikke blot er
den skjønneste men ogsaa den dristigste af sit Kjøn?"
Perikles var som ramt af et Lyn. „Afsløringen
er nødvendig!" sagde han i en kold og alvorlig
Tone. Med en rask Haandbevægelse trak den
kvindelige Skikkelse Sløret fra Ansigtet, og Perikles
stod overfor Aspasia.
Han kunde ikke faa et Ord over sine Læber.
Indholdet af hine Theodotas Linier syntes nu
bekræftet. Aspasia havde altsaa virkelig uden hans
Vidende hemmelig sammensvoret sig med Digteren
og i Forening med ham udført den forvovne Plan.
Vistnok kjendte han den ædle Sofokles’s Venskab
og Troskab, men Aspasia havde givet et nyt Bevis
paa, at hendes Aand i munter Frihed spottede alle
Lænker.
Stum stirrede Perikles ind i hendes Ansigt,
og Alt, hvad han tænkte, læste Aspasia klart paa
hans Pande, i hans Bryn og i hans Øjnes Udtryk.
Hun besvarede hans veltalende Tavshed med
veltalende Ord:
„Rynk ikke Panden, o Perikles, og fremfor
Alt vredes ikke paa din Ven Sofokles. Tvunget af
mig gjorde han, hvad han gjorde —"
„Men bliv heller ikke vred paa Aspasia,"
afbrød Digteren hende her, henvendt til Perikles,
„og vid fremfor Alt, at det var hende, der gav
mig at betænke, at Venskabet er helligere end
Kjærligheden, naar det er ældre end
Kjærligheden."
„Kamp imod det Overleverede er min Opgave
vedblev Aspasia, „og hvorfor vredes du paa mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
