Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
den almene Verdensfornuft, at dræbe
Egenkjærliglieden, det er Visdom og Dyd, og paa samme Tid
alle ægte Glæders Klippe som Apatkiens faste Borg.
i hvilken den Lidenskabsløse, der har givet Afkald
paa alle Ønsker og er sig selv nok, endogsaa viser
sig uovervindelig overfor Skjæbnens Magter."
Anaxagoras’s Ord gjorde et ejendommeligt
Indtryk. Perikles hørte paa dem med den
eftertænksomme Opmærksomhed, som han altid
værdigede sin gamle Vens Hjerte udgydelser. Men over
Aspasias Pande fløj en let Sky. Hendes Øje traf
Protagoras’s. Ligesom i hemmelig Forstaaelse
mødtes den skjønne Kvindes og Sofistens Blikke. Og
da nu den glimrende Veltalenhedskunstner saå sig
om i den tavse Kreds, beredt til at svare Filosofen,
da syntes Straalerne fra Aspasias Øjne at ville
opildne hans Tanker og bevinge hans Ord.
„Barske og strenge", begyndte han, „klang
den vise Klazomeniers Ord paa dette Sted, hvor
under muntre Skolier Festmaaltidets Glæde endnu
bølger omkring Dionysos’s blomsterkransede Alter!
Men ogsaa han — læg vel Mærke dertil — ogsaa
han, den strenge, barske Vise talte om Glæden
som Menneskets højeste Maal. Kun om de Veje,
som fører til den, tænker han forskjellig. Og i
Sandhed, Glæden har mange Navne og mange
Skikkelser, og af højst forskjellig Art er de Stier,
der fører op til dens solklare Tinde. Mange finder
deres Fornøjelse i Sansernes Rus. Andre, som ved
en højere Sjælsadel drives til det Skjønne, hæver
sig op i Glædens renere Sfærer, og endelig gives
der de guddomslignende Mennesker, der uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
