Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
der volder dig Sorger? Dog, jeg er jo kommet
for at svare paa dine Spørgsmaal. Hvad var det
for Betænkeligheder, o Sokrates, som du endnu
vilde have klarede?"
Aspasias Øjne hvilede straalende paa Sokrates,
hendes Munds Aande ombølgede ham, hendes Dragts
Raslen ved den mindste af hendes Bevægelser
berusede ham. Han svarede:
„Aspasia! jeg havde Betænkeligheder — og
de stod opstillede i mit Hoved i smukke Rækker
bag hinanden ligesom i Slagorden. Men netop
som jeg i den bedste Orden af Verden vilde lade
dem rykke frem, slog man en skjønt bekranset
Slagbom ned for dem, saa at det nu ser ud, som
om de maa brække Benene, naar de vil sætte
derover. Jeg skal sige, hvad jeg tinder
betænkeligt, o Aspasia! Jeg finder i dette Øjeblik kun
den ene Ting betænkelig, at du sidder ved Siden
af mig."
Den gamle Anaxagoras. der imidlertid i
Tavshed havde holdt sig til sit Bæger, saå med et Smil,
der var en Smule spottende, over paa sin Ven, der
saa forsmædelig strakte Vaaben.
..Du ser, Anaxagoras," sagde Sokrates, „jeg
er faldet i Kampen for en god Sag, og du,
Oldingen, for hvem jeg egenlig havde draget Sværdet,
maa nu bære mig, den yngre Mand, ud af Kampen.
Hævn mig, om du kan, o Anaxagoras!"
..Hvorfor ikke?" svarede Anaxagoras, efter at
have taget en Slurk af sit Bæger; ,.jeg føler mig
ingenlunde som den alderdomssvækkede Priamos
nødt til skjælvende at forstumme for denne Akillevs’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
