Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
det sig for den strenge Visdom at lukke Øjnene.
Men denne Ædling er ikke slumret ind forladt af
Kariterne. Se hvor smukt Oldingen trækker Vejret i
sin rolige Søvn! Jeg stiller det Forslag, at vi Alle
tager Kransene af vore Hoveder for at nedlægge
dem paa den Sovendes Hoved og Skuldre, og paa
saadan Vis begrave den saa skjønt og fredelig
indslumrede Visdom!"
Gjæsterne gjorde, som Aspasia bød, og faa
Øjeblikke efter var den Vises Hoved begravet under
Blomster.
Sokrates vedblev at drikke uden at blive
beruset, men han anstillede sig som beruset for
ustraffet at kunne hviske de forunderligste Ting i
Øret paa den ved hans Side siddende Aspasia.
Den alvorlige Fidias sagde til Drengen, der
fyldte hans Bæger, at han vilde bruge ham som
Model for en af sine Efebskikkelser i den indre
Parthenons-Frise. Kratinos udstødte hemmelige
Forbandelser og sagde til sin Nabo Sofokles: ..Denne
Tryllekvinde, denne Kirke, denne Omfale skal jeg
ikke glemme! Hun lader mig endogsaa drikke
Kieren af det store Bæger! Saa længe jeg var
ædru, mærkede jeg Intet, men nu er det mig klart,
hvad hun har havt til Hensigt!" — Polygnotos
forsikrede sin Nabo, at han med Undtagelse af den
unge Elpenike aldrig havde set en saa velskabt
Kvinde som Aspasia. — ..Perikles," sagde den
vinblussende Hipponikos rørt, „Perikles, du véd, at
jeg altid har holdt dig i Ære, og at jeg skylder
dig stor Taknemmelighed, fordi du i sin Tid
befriede mig for den da endnu smukke men trætte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
