Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og som om jeg havde vundet mig selv tilbage.
Vundet tilbage? Et taabeligt Ord! Havde jeg da
tabt mig selv ? Jeg vidste ikke ret —uden maaske
til dig, Aspasia! Et Øjeblik syntes det mig den
Gang virkelig, som om jeg i den sidste Tid en
Smule for blødagtig og villieløs havde strakt mig
hen paa Kjærlighedens Rosenleje. Jeg var næsten
opbragt paa dig. Men da jeg besindede mig bedre,
da maatte jeg sige mig selv, at jeg gjorde dig
den største Uret, og at tværtimod netop det, som
udstraaler fra dit Væsen — og som aldrig er en
sløvende Ind dyssen men altid noget bevidst eller
ubevidst Ansporende og Fremaddrivende — nu
ogsaa var det, som beherskede mig og som havde
kaldt mig fra det stille Athen ud til Daad og Bedrift.
„Derfor skammer jeg mig nu ikke mere over
min Kjærlighed til dig saa lidt som over den
Længsel, jeg allerede nu igjen føler efter dig,
skjønt denne Længsel nær havde spillet mig en
slem Streg.
„Jeg fandt Samierne slet rustede og kun halvt
færdige meel deres Forberedelser til at modtage
os. Jeg skammede mig næsten over den lette Sejr.
Men da der snart ikke syntes at være Noget
tilbage at gjøre, beredte jeg mig til at vende hjem
til Athen i det Haab, at Sejrens Hurtighed i det
Mindste maatte tjene mig til Ros, hvor let den
end var kjøbt. Havde nu Længselen efter saasnart
som muligt at gjense det, som jeg havde ladet
tilbage i Athen, ikke nogen Del i denne forhastede
Hjem venden? Jeg er mig det ikke bevidst, men
jeg vover ikke at nægte Muligheden deraf. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
