Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
halvt uskyldig, halvt drillende lille Krig. Perikles
fandt, at hans Ven Sofokles agtede den skjønne
Slaves Hemmelighed for lidt, og hvad Slaven selv
angik, forekom det ham, som om denne røgtede
sit Mundskjænkshverv hos Digteren med større
Iver end nødvendigt. Aspasia derimod troede at
have bemærket, at Krysillas Blikke hyppig mødte
Perikles’s, og at denne undertiden lod sine en Stund
hvile med Velbehag paa Ions Venindes yppig
blomstrende Former. Men snart forandrede Forholdet
sig. Krysilla havde virkelig i Begyndelsen med
sine Blikke søgt Perikles’s, for af kvindelig
Forfængelighed at udforske, om hendes Ynder
fuldstændig havde tabt deres Magt over den Mand, der
engang havde bragt hende sin Hyldest, men heller
ikke hun kunde undgaa at lægge Mærke til den
skjønne Slave, der tiltrak sig Alles Beundring, saa
meget mindre som Slaven syntes at have foresat sig
at ødsle sine mest ildfulde Blikke netop paa Krysilla.
Saaledes lykkedes det Aspasia tilsidst næsten
fuldstændig at drage Ions Venindes Øjne bort fra
Perikles og over paa sig selv. I denne Bestræbelse
var hun blevet understøttet af Sofokles.
Ion havde i Begyndelsen ikke uden et svagt
Mishag iagttaget, hvorledes Perikles og Krysilla
vexlede baade Ord og Blikke, og saå nu tilsidst
med lige saa lidet Velbehag, at hans Veninde
rettede al sin Opmærksomhed paa clen fremmede
Y^ngling, men forøvrigt gav han selv sin Veninde
adskillig Grund til Bekymringer, idet han ikke
formaaede at skjule det Indtryk, som den unge Slaves
Aspasia. II. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
