Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
vajende Vimpler og under Afsyngelsen af en høj
Glædessang forlod ved den næste Morgens
Frembrud Atheniensernes sejrrige Flaade Samos’s Havn.
Efter at være naaet ud i aaben Sø, styrede man
imod Vest, for efter en Fraværelse paa elleve
Maaneder at gjense Hjemmet.
,.Jeg tænker," sagde Aspasia til Perikles i
Afrejsens Øjeblik, „at du allerede paa Kios har
overvundet den Gru, som den sidste Aften i Milet
greb dig ved Artemidoros’s Fortælling, og at du
ikke længer, som du den Gang troede, behøver
den attiske Luft dertil."
„Og dog", svarede Perikles oprømt, „er min
Sjæl opfyldt af Længsel efter Hjemmets Kyst, og i
mit Øre lyder bestandig nogle Vers, som jeg en
Gang har hørt i Sofokles’s Mund:
#
Inos Søn, Melikertes, og du, Levkothea, milde
hjælpsomme, herskende Viv over det grønlige Dyb;
iNerevs’ Døtre og du, Poseidon, Havets Behersker;
thrakiske Vestenvind, du, Salthavets mildeste Drot;
huldrig I fylde mit Sejl og fere mig hist over Bølgen
trygt uden Farer og Sorg, hjem til det elskteAthen!"
Farten gik den første Dag for gunstig Vind
og under en skyløs, straalende Himmel forbi
det blaa Arkipelagos’s Øer. For de to Elskende
var denne Sejlads over Øhavet en stor Nydelse.
Det frydede dem, medens det raske Fartøj
skummende kløvede Bølgerne, fra Rælingen af Skibet
at se ned i det fløjlsbløde Dyb, der i Skibets
nærmeste Omkreds var grønt som en Eng men længere
ude tabte sig i et straalende Blaat, paa hvilket
der hoppede utallige blændende Sølvgnister i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
