Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
og lyste langt ud over Havet med Pallastemplets
hvide Marmorsøjler paa sin ensomme Top.
I en stor Bue omsejlede Athenienserflaaden
dette Attikas farlige og høje sydlig0 Forbjerg og
styrede ind i den prægtige saroniske Bugt. Til
Højre laa nu Hjemmets Strandbred og Athens
vinkende Tinder, tilvenstre Peloponnesos’s Bjerge,
bag hvilke Solen gik ned. Et gyldent, rosenrødt
Slør syntes nu at have indhyllet Alt,
Bjerghøjderne og Himlen over dem, Havet, ja Skibene
selv. Alt svømmede i det sidste Dagslyses
Trylle-skjær. Alt var Purpur og skinnende Guld. Kun
imod Sydvest havde en sort Skybanke trukket sig
sammen. Men pludselig brød eier som et
Straale-bundt af Ildsluer uel deraf, og Bjergene i Argos
stod i Purpurflammer. Rolige og mægtige ragede
lige overfor dem til Højre de Højder op, eier
omkransede Athen: det langstrakte Hymettos. det
pyremideagtig opstigende Pentelikon og Lykabettos’s
kjækt knejsende Klippekegle.
Men nu elukkeele, omgivet af den vieltstrakte
Stad, Akropolis’s hellige Bjerg frem. Det var et
Syn, eier var dyrebart for ethvert atheniensisk Øje.
Alle Blikke vendte sig derhen. Men foranelret
fandt de den hellige Højde. Marmorhvide Tineler,
nye for ele efter saa lang en Fraværelse
Hjem-venelende, traaelte i det sielste Dagslys blinkende
frem gjennem det lette Taageslør.
Og ikke som ellers, naar Sunions Odde var
naaet, spejdede den atheniensiske Styrmand denne
Gang fra sit Skibs Ræling efter Forkæmperind en
Athenes vældige Hoved og funklende Lansespiels.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
