Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
har det allerede i lang Tid været den skjønne
Milesierinde, der i Athen af Mange bliver betragtet
som den højeste Dommer i Alt, hvad der angaar
Kunsten. Heller ikke har hun, saa vidt jeg mindes,
nogensinde vist sig tilbageholdende med sine Domme.
Hvoraf kommer det da, at hun, en Kvinde, i Dag
beskæmmer os Mænd ved sin Tavshed?"
Alle saå spændte paa Aspasia og stillede ved
sig selv det samme Spørgsmaal som Fidias til
hende.
„Med Rette", svarede Aspasia, „minder du
derom, o Fidias, at jeg er en Kvinde. Som
saadan formaar jeg ikke altid at fatte mig saa
hurtig som I Mænd, og i mine Tanker er der
mindre Følgestrenghed og Orden end i eders.
Bevægeligt er Kvindens Sind, og I maa se til, om I
ikke har vovet for meget, da I indrømmede mig,
hvad I ellers nægter mit Kjøn: Retten til at tænke
frit og til at tale frit. Her staar den nye
vidunderlige Bygning, stor som et Bjerg og skjøn som
en Blomst, og hvilken Fylde af fuldendt Kunst er
ikke samtidig udbredt og afsløret for vore Blikke!
Alt er saa skjønt i sin Ophøjethed, saa mangfoldigt
i sin ædle Simpelhed, saa levende i sin Ro, saa
modent i sin Ungdomsfriskhed, saa dybsindigt i sin
Naturlighed, saa muntert i sit Alvor, saa
menneskeligt i sin Guddommelighed, at ethvert mandligt
Sind nødvendigvis maa gribes af den højeste
Tilfredshed og erklære alle sine Ønsker for opfyldte.
Men Kvinden er ligesom Barnet, der, medens det
med den ene Haand modtager Noget, som det har
ønsket sig, allerede strækker den anden Haand ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
