Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
aaben Krig imod enhver Fordom, enhver
gammel forstenet Vedtægt, enhver indsnevrende
eller formørkende Anskuelse, enhver Tænkemaade,
der er Mennesket uværdigt. I mit eget Kjøn vil
jeg stræbe at vinde Forbundsfæller. De vil høre
mig, thi jeg er Perikles’s Hustru!"
Saaledes talede Aspasia. Vennerne hørte
tankefulde og med hjertelig Deltagelse paa hendes Ord.
Men ogsaa Erekthevspræsten Diopeithes hørte
dem. skjult i Halvmørket bag Søjlerne. Hans Læber
fortrak sig haanlig. Et Blik, der flammede af Had,
traf Milesierinden.
I begejstrede Ord begyndte nu Vennerne at
udtale deres hjertelige Glæde og prise det ædle
Pars Beslutning.
Kun Sokrates tav endnu, saaledes som han
ofte af Beskedenhed gjorde, naar han befandt sig
i en Kreds af udmærkede Mænd.
Da spurgte Perikles med et venligt Smil
Grubleren:
„Hvad mener vor Visdomsven om det Forbund,
der her i hans Kariters Paasyn er blevet sluttet?"
..For mig er kun det Ene klart," svarede
Sofroniskos’s Søn, „at vort Athen vil blive den
navnkundigste af alle Stæder paa den af Mennesker
beboede Jord. Alt Andet er mig ukjendt og hyllet
i Mørke. Men vi vil i alle Ting haabe det Bedste
af den styrende Fader Zevs’s og hans herlige Datter
Pallas Athenes Naade!"
II»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
