Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
en skjøn Kvinde være Fællesgods, som Ingen maa
eje helt og holdent for sig selv?"
„Kun hendes Skjønhed — ikke hende
selv!" svarede Protagoras. „Som det overfor Alt,
hvad der sker i Verden, kommer an paa Maaden,
det sker paa, paa de Omstændigheder, hvorunder
det sker, saaledes kunde efter min Anskuelse ogsaa
Blottelsen af kvindelig Skjønhed til Fremme for et
stort kunstnerisk Formaal gaa for sig paa en Maade
og under Omstændigheder, der fuldstændig ophæver
det Betænkelige ved Sagen."
„Og hvilke er disse Omstændigheder?" spurgte
Perikles.
„Det er en Sag," svarede Protagoras, „som
det i visse Maader falder vanskelig at drøfte.
Saaledes som Aspasia i Følge det, du har meddelt os
af din foregaaende Samtale med hende, allerede
har antydet, plejer vi vel at anse den Kvinde,
der uden Vidner søger Lægens fortrolige Hjælp,
for utugtig og fordærvet, men vi finder den samme
Art af Blottelse naturlig, naar den gaar for sig i
hendes Ægtefælles Paasyn. Dermed turde nu én
Gang for alle være fastslaaet, at der gives en Maade,
paa hvilken Manden uden Vanære tror at kunne
give sin Hustru til Pris for et fremmed Øje."
„Ganske vist", sagde Perikles, „kunde jeg kun
under saadanne Omstændigheder, eller naar det
gjaldt et stort Formaal, tænke mig, at en Kvinde
stillede sin Skjønhed til Skue. Forhaabenlig føjer
du endnu den Betingelse til, at Kvinden kun giver
Billedhuggeren hvad der er nødvendigt for hans
Kunst, og at Blufærdigheden vel trækker sig tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
