Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
ikke sagde noget Ord, uden han vidste, at det vilde
lyde godt i den skjønne Milesierindes Øre.
Men imod Sokrates nærede Aspasia efter denne
hans Ordvexel med Protagoras en voxende Uvillie,
og næsten uden at hun var sig det bevidst,
begyndte hun i sin Sjæl at pønse paa et Anslag imod
den Mand, der pukkede paa den „fri Tanke" og
foragtede „Sansernes Trælle", for om muligt ved
kvindelige Rænker at bringe ham til selv at gjøre
sin Visdom til Skamme.
Sextende Kapitel.
Kvinderne ved Tliesinoforiefesten.
..Det er Skjønheden selv!" udraabte
Athenienserne, da Fidias havde fuldendt det nye
Bronce-billede af Pallas til Lemnierne og for første Gang
afslørede det for sine Medborgeres Blikke. Et
Udraab af Forbavselse og Overraskelse lød over
hele Athen.
Hvad vilde Fidias nu? Saaledes som han i
sit nyeste Billede havde fremstillet Gudinden,
saaledes havde endnu ingen Græker tænkt sig hende.
Hun var uden Hjelm og uden Skjold. Frit
bølgede de krøllede Lokker omkring hendes med en
lige saa ophøjet som yndefuld Bøjning opadvendte
Aasyn. Hovedformen var vidunderlig skjøn,
Kindernes Blødhed uden Lige. Man troede at se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
