Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
optog alt dette smilende uden den ringeste
Indvending, uden et eneste Forsøg paa at gjøre den
skjelmske Venindes Ord til Usandhed. Han viste
sig heller aldrig kjed af den skjønne Dreng, der
endnu bestandig hang ved ham med en næsten
øm Forkjærlighed. Lige overfor Drengen var han
aaben, munter, venlig, tillidvækkende, uden noget
som helst Spor af det Grillefængeri og den Ironi,
hvormed det behagede ham at besvare den venlige
Imødekommenhed, som den skjønneste af alle
hel-leniske Kvinder viste ham.
Hyppige Samtaler havde Aspasia ogsaa
fremdeles med Kvindehaderen Evripides, der nu vandt
større og større Anseelse som tragisk Digter. Hans
Muses filosoferende Tilbøjelighed fandt Gjenklang,
og han blev snart Yndlingsdigteren i en Periode,
der mere og mere bevægede sig bort fra den
umiddelbare og naive Anskuelse af Tingene til en
tankefuld og oplyst Iagttagelse af dem. Han havde
gjort rige Erfaringer, og saaledes løb hans Mund
altid over med de aandige Resultater af det. som
han havde oplevet. Desuden havde han et skarpt,
uforbeholdent Væsen, der tillod ham aabent og
frimodig at udtale Alt hvad han tænkte. Han
gjorde Ingen Indrømmelser, ikke engang det
atheniensiske Folk, som Enhver troede at maatte smigre.
Da man en Gang udpeb et Vers af ham, hvis
Indhold ikke behagede Athenienserne, traadte han
frem for aaben Scene for at forsvare sig, og da
man skreg ham i Møde, at man vilde have dette
Vers strøget, saa svarede han, at Folket skulde
lære af Digterne, ikke Digterne af Folket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
